Close
Type at least 1 character to search
Back to top

cillesund.dk

Din krop ønsker at være sund, tør du lytte til den?

Vores krop fortæller os meget mere end vi tror, vi skal bare lære at lytte til den…! Ja det lyder jo egentlig nemt nok, men vi skal lære at mærke efter og det tager tid!

For mig, har det været en rigtig lang rejse før jeg lærte at lytte til min krop og vide, hvad der er godt for den! Det er også den rejse der har ført mig her til. Altså, til cillesund. Fordi jeg gerne vil formidle, alt det jeg har lært ved at lytte til min krop. Så jeg håber du vil følge med! Forhåbentlig bliver du lidt klogere på dig selv, din krop, kost, sundhed og ikke mindst får mulighed for at skabe mere velvære for dig selv.

“Jeg har siden, jeg var helt lille døjet med ondt i maven, men har aldrig fået stillet en diagnose”

Jeg har siden, jeg var helt lille døjet med ondt i maven. Jeg har været igennem et hav af prøver og undersøgelser, men aldrig fået stillet en klar diagnose på hvorfor, jeg får SÅ ondt i maven! Idag har jeg lært hvor stor effekt kosten har på min krop, min sundhed og mit velvære.

Som spæd var jeg kolikbarn. Mine forældre har ikke tal på hvor mange gange, jeg har sagt jeg har haft ondt i maven! Som barn var jeg nok det mest kræsne og oven i hatten også ALTID syg. Ikke just det nemmeste barn….

Fast forward til teenage-Cille. Jeg begyndte på efterskole (det var fedt), men jeg blev ofte syg og havde ondt i maven. Så ondt i maven, at jeg i efteråret 2014 gik til lægen og sagde: ”Jeg har ondt i maven HVER DAG”! Herfra var det ind og ud af hospitalet. Mit første år på gymnasiet var den ene prøve efter den anden og hver gang jeg fik svar på prøverne, var resultatet “alt er som det skal være.


“Prøveresultaterne viste forsat ikke noget, så lægerne foreslog mig antidepressiv – det var jo nok noget jeg fandt på”

Som 17-årig var det en svær udmelding at forholde sig til. Hvis ikke jeg havde haft så god støtte hjemmefra, som hjalp mig med at få takket nej tak til antidepressiv medicin, ja så havde jeg nok haft en helt anden historie at fortælle idag….

Mit teenageliv forsatte uden antidepressiv, men forsat med ondt i maven! Og det blev værre og værre. Jeg kunne ikke tåle at drikke, bare en enkel øl eller et glas vin kunne slå mig helt ud. Det var nærmest hverdagskost med opkast og sygemeldinger, og jeg havde svært ved at følge med i skolen og passe mit job. En dag kastede jeg så meget op, at der kom blod med op til sidst. Ja det er ikke just en historie for sarte sjæle. Vi kontaktede derfor lægevagten og det er her jeg bliver indlagt for første gang!

Her fik jeg at vide, at det nok bare var meget voldsomme menstruationssmerter! Set i bakspejlet tror jeg idag, at det var min krop, som for første gang sagde sådan rigtigt fra; “STOP, LYT TIL MIG CILLE!”.

Herefter valgte jeg at droppe alkohol i en lang periode, men ak, jeg fik det ikke bedre. Jeg kastede stadig op, havde stadig mavekramper flere gange om dagen og min krop var så udmattet, at jeg nemt sov 12-15 timer på et døgn. Det resulterede i flere indlæggelser i perioden frem til 2016, hvor vi (heldigvis) kommer i kontakt med en dygtig behandler. Hun mener, at min krop er i ubalance, men at jeg ved hjælp af min kost kan få den tilbage på sporet.

“Den her var overskuelig og gav faktiske resultater indenfor kort tid”

Til forskel fra de mange diæter hospitalet havde sat mig på, var den her overskuelig og gav faktisk resultater indenfor kort tid. Jeg fik det markant bedre! Men desværre begyndte jeg at få høj feber, som kom og gik. Det var lige så utilregnelig, som det danske sommervejr. Korte perioder med høj feber, så ingen feber og så pludselig høj feber igen. Så jeg blev indlagt igen igen. Denne gang fandt lægerne dog endelig noget!

En bakterie! Så jeg blev sendt hjem med en penicillinbehandling! Ja, så kunne man jo have håbet, at det var en lykke slutning på den historie, men næ nej. Jeg forsatte med at have svingende (høj) feber og jeg blev endnu en gang indlagt! Denne gang blev der taget scanninger og endnu flere prøver, som viste, at min højre nyrer var plettet af betændelse. And guess what (?!), jeg fik en penicillinbehandling og blev sendt hjem.

Nå men, er det ikke noget med, at man siger gode råd er dyre? Så jeg tog kontakt til den behandler, som hjalp mig tilbage i 2016. Her får jeg i sammen råd med hende sendt prøver til USA. Forstod i den med, at det var dyrt dyrt dyrt? Sideløbende fik jeg også taget diverse prøver på hospitalet (der bliver faktisk gjort en hæderlig indsats), men det gav stadig ikke nogle konkrete svar eller diagnose på mine mavesmerter.

“En bakterie, som havde ødelagt alle de gode bakterier, som man altså SKAL have nede i sin mave”

Men hold nu fast! Prøverne fra USA kom hjem og for første gang NOGENSINDE, stod jeg med et papir i hånden, som satte ord på alle mine symptomer. Helt kort, så fortalte det her pair mig, at jeg, som lille havde spist en dårlig bakterie. En bakterie, som havde ødelagt alle de gode bakterier, som man altså SKAL have nede i sin mave. Det gjorde (og stadig gør) det altså ekstra svært for mig at fordøje min mad.

Helt lavpraktisk fandt jeg ud af, at jeg manglede en god portion af de bakterier, som hjælper maven med at fordøje maden. Så det gav mening, at jeg konstant gik rundt med ondt i maven. Jeg havde simpelthen for meget mad og mavesyre i maven. Du kan sammenligne det lidt med at spise en KÆÆÆÆMPE stor rød bøf bearnaise og så lige tage en hurtig løbetur på 10 km. Jeg bliver helt forpustet bare ved at skrive det… pust!

Og det er så her, at min rejse rigtig begynder. Langsomt, som jeg fik opbygget en mere normal bakterieflora i min mave, fik jeg også øjnene op for hvilken betydning kosten har. Jeg begyndte at lytte til min krop, lære og få mere viden om hvordan kosten kan hjælpe os med at skabe ro, balance og velvære i vores liv.

Så her er jeg altså idag. Med meget mindre ondt i maven, væsentlig mere velvære og en drøm om, at hjælpe andre ved at formidle min viden igennem cillesund.

Post a Comment