Close
Type at least 1 character to search
Back to top

cillesund.dk

Spis dig til solens vitamin

Solens vitaminbombe, D-vitamin.

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder at får du for store doser kan du faktisk få en D-vitamins-forgiftning. Det er jo ikke helt ufarligt, men fedtopløseligt betyder også, at man ikke skal have samme indtag hverdag! For kroppen kan lagre det og bruge det til senere hvis behovet opstår. Det er jo egentlig ret smart!

Særligt for os som bor her i Norden, da vi som udgangspunkt, kun optager D-vitamin fra solen i månederne maj til september. Det betyder, at hvis vi lagre nok D-vitamin igennem sommeren, har vi også nok til vinteren. 

Få nok D-vitamin igennem solen, hvordan?

Voksne mennesker skal have 10µg pr dag, det betyder 10 mikrogram. Den dosis opnår voksne mennesker, med en lysere hudfarve, ved at udsætte 25% af deres krop for direkte sollys i 15-30 min 3-4 gange om ugen. Det lyder jo egentlig ret overskueligt, ikke?

Der er dog lidt udtagelser, det er der jo altid! For bliver huden skoldet eller rød, så optager huden altså ikke D-vitamin. Derudover, er solcreme med til at blokere for den fulde optagelse af D-vitamin fra solen (der dog mange andre grunde til hvorfor det er vigtigt at bruge solcreme). Optagelsen af D-vitamin igennem huden bliver samtidig også svære desto mørkere vores hud er og bliver, når vi tage sol. Samtidig bliver det også svære jo ældre vi bliver. Så langt de fleste af os nordboere har altså behov for at få lidt ekstra D-vitamin igennem kosten.

Fede fisk som makrel, ål, sild og laks indeholder rigelige mængder af D-vitamin. Så spiser du det en gang om ugen, burde du være good to go. Easy peasy lemon Squeezy.

Aldrig mere vinterdepression.

D-vitamin mangel opdeles i tre grupper; let, moderat og svær D-vitamin mangel. Tidlige tegn på D-vitamin mangel kan være træthed og ømhed i led. Mangel på D-vitamin ses oftest hos ældre mennesker og/eller folk med en mørkere hudfarve, samt ved nordboere i vinterhalvåret, hvor det kan have en påvirkning humør, også kaldet vinterdepression. Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, at man tager et tilskud af D-vitamin fra oktober til april.

Hvis du tager flere vitaminpiller, som for eksempel en multi-vitamin, så tjek lige bagpå etiketten først, om der ikke allerede skulle være D-vitamin i. Får du dog din D-vitamin via en multi-vitamin i stedet for en ren D-vitaminpille, er det en god idé at indtage det sammen med en kilde til fedt. Det kan for eksempel blot være lidt nødder, for så kan kroppen bedre optage det.  

Hvorfor er D-vitamin så vigtigt for din krop?

Jo D-vitamin har stor betydning for vores optagelse og omsætning af kalk i kroppen. Det betyder at D-vitamin har stor betydning for vores muskler, knogler og tænder. Derudover, tyder det også på, at D-vitamin spiller en stor rolle, når det kommer til vores immunforsvar og kan også kædes sammen med kroppens energiniveau, humør og blodsukkerregulering. Så en masse gode grunde til at have styr på sit indtag af D-vitamin.

Comments
  • december 22, 2020
    Julie

    Uh endnu en interessant effekt: hvis RI er dækket nogenlunde til helt er risikoen for udviklingen af demens nedsat. Der er omvendt sammenhæng mellem underskud og risikoen stiger med graden af manglen !

    reply
Post a Comment