Close
Type at least 1 character to search
Back to top

cillesund.dk

Vegansk Dhal

Dhal eller daal, det kan faktisk også staves dal er en ret fra det indiske køkken – den er fuld af grøntsager, smager simpelthen SÅ skønt og så er den nem at lave – hvad mere kan man egentlig ønske sig af en opskrift? Jeg er i hvert fald KÆMPE fan af den her vegansk opskrift!

Opskriften indeholder en masse dejlige grove grøntsager og linser, der er med til give dig en masse gode kostfibre. De er super sunde for din mave og holder dig oven i købet dejlig mæt i lang tid!

Opskrift:

Tid: 

Forberedelse – 10 min, 
Tilberedning – 25 min.
I alt – 35 min.

4 personer
2 løg – mellem størrelse
2 fed hvidløg – stor størrelse
2 forårsløg – mellem størrelse
½ squash – 200g 
2 gulerødder – 240g
½ broccoli – 180g
1 rødpeber – 125g
1 dåse kikærter – 246g drænet
3 dl røde linser – 246g tørre
2 tsk. karrypulver
2-3 tsk. rød karry paste 
2 dåser kokosmælk – 800ml – (Jeg brugte 8%)
3 spsk. kokosolie
Koriander – efter behov
Salt og peber – efter behov

Fremgangsmåde:

Tag en stor gryde eller en pande med høje kanter (evt. en wokpande). Varm den op på høj varme og kom kokosolie, løg og hvidløg på panden (jeg bruger jomfru kokosolie fordi den både giver smag og kan tåle høj varme. Bruger du andet fedtstof, så skru ned for varmen, så du ikke ødelægger fedtstoffet). 

Lad løg og hvidløg simre i et minuts tid ved rolig omrøring, så det ikke brænder fast ved den høje varme. Kom herefter karrypulver på panden og lad det igen simre i et minuts tid ved rolig omrøring.

Kom herefter broccoli på panden og lad dem ligge til de bliver svagt mørkere i farven (mørkegrøn). Kom begge dåser kokosmælk og røde linser på panden og rør rundt så karrypulveret giver kokosmælken en ensartet farve. 

Kom låg på panden til det koger. Kikærterne skyller du i en si og kommer på panden sammen med salt og peber. Rør rundt og kom derefter låg på og skru ned på middel varme. Lad retten simre i 10 min. Evt. med omrøring halvvejs for, at det ikke brænder på. Koger retten skal der skrues ned, retten skal kun simre.

Smag retten til og kom evt. mere salt og peber i efter behov.

Kom squash, gulerødder, rødpeber og karry paste på panden og rør rundt. Kom igen låg på og lad retten simre i 10 min. Evt. med omrøring halvvejs for at det ikke brænder på. Igen koger retten skal der skrues ned, retten skal kun simre.

Kom forårsløg og koriander på panden og rør det rundt til det er blandet godt ind i retten. Den er nu klar til servering. Jeg brugte en stor håndfuld koriander, som jeg delte op i to bunker. Den ene skar jeg stænglerne af på og kom dem over i den anden bunke. Bunken med stængler hakkede jeg groft og kom ned i retten. Bunken uden stængler hakkede jeg fint og brugte som pynt på retten. 

Jeg lavede rette med grillede fladbrød til, men den kan både spises med naanbrød, ris, bulgur eller anden form for brød eller ”rissort”.

Næringsindhold:

  Total Pr. 100g Pr. portion. (560g)
Makronæringstoffer:      
Energi 13.360 kj / 3180 kcal 597 kj / 142 kcal 3340 kj / 795 kcal
Protein 109 g 4,86 g 27,2 g
Kulhydrat, tilgængelig 216 g 9,64 g 54 g
Kostfibre 51,6 g 2,31 g 12,9 g
Fedt 208 g 9,3 g 52 g
Mættet fedt 170 g 7,57 g 42,4 g
Umættet fedt  9,85 g 0,44 g 2,46 g
Flere umættet fedt 5,95 g 0,27 g 1,49 g

Post a Comment